Næste Koncert:
Søndag 18. november 2018
Kl. 16:00

Carion Quintet

Mere info >


Esbjerg Musikforening

ESBJERG MUSIK-OG SANGFORENING 1888-1953


Traditionen for fremførelse af kammermusik i Esbjerg går meget langt tilbage. Allerede i 1888, kun 20 år efter byens grundlæggelse, opstod Esbjerg Musik-og Sangforening, der havde som formål at afholde musikalsk aftenunderholdning med efterfølgende bal.

At blive medlem af Musik-og Sangforeningen var ikke så ligetil. Interesserede skulle indsende en skriftlig ansøgning til bestyrelsen om optagelse i foreningen. På den årlige generalforsamling blev der så foretaget en medlemsballotering, dvs. en hemmelig afstemning, hvor det blev afgjort, hvem der kunne blive "indballoteret". Som regel blev alle optaget, og deres navne og erhverv blev nøje indført i protokollen.
Senere blev det overladt til bestyrelsen hvert kvartal at foretage ballotation. Hvis ansøgerne var mindre kendte borgere i byen kunne man finde på at anføre, hvor vedkommende havde sin arbejdsplads. F.eks. skrev man ud for kommis Thomsen, at han arbejdede hos Martin Jørgensen.
Kommis Pedersen fik den besked, at han måtte finde et par ældre medlemmer, der kunne proponere for ham.
I 1907 blev der på generalforsamlingen stillet et forslag om, at enligtstillede kvinder kunne blive medlem af foreningen. Forslaget blev dog straks skudt ned af formanden, der mindede om, at spørgsmålet tidligere var blevet drøftet, og at det for tre år siden var blevet vedtaget, at kun herrer kunne blive medlemmer. Der gik dog ikke mange år før også damer kunne optages

I begyndelsen brugte man ofte lokale kræfter til koncerterne og kvaliteten har nok været på det jævne. Men indimellem flottede man sig og inviterede optrædende udefra. Efterhånden optrådte flere og flere professionelle musikere og ambitionsniveauet blev højere og højere. Medlemstallet dengang omkring forrige århundredeskifte var forbavsende højt. Det lå hele tiden på knap 200 og hertil skal føjes, at det jo kun var herrer, der kunne optages som medlemmer, så til koncerterne var der mange flere end de 200 til stede. Herrerne tog jo også deres hustruer med. Man sloges med det luksusproblem, at der ikke var plads til alle i de forskellige sale der benyttedes, så bestyrelsen måtte standse yderligere medlemstegning. Et år var der så mange tilmeldte til julefesten, at man var nødt til fordele deltagerne på to hoteller.

Ballerne spillede en stor rolle. Når bestyrelsen trådte sammen for at planlægge næste koncert, der som regel blev afholdt med meget kort varsel, blev det også drøftet, hvor mange musikere, man kunne engagere til ballet. Her var det som regel musikdirektør Poulsen, der stillede med det ønskede antal, der kunne variere fra nogle få helt op til tolv mand. Ballet varede enten til kl. 1 eller til kl. 3 om natten. Foreningens medlemmer må have mødt temmelig klatøjede på arbejde næste dag, der som regel var en mandag.
Hotelværterne var meget glade for at huse Musik-og Sangforeningen, for ballerne må have været en kilde til gode indtægter. Derimod var det piano hotellerne kunne stille til rådighed ofte for ringe, så i 1903 vedtoges det, at foreningen skulle anskaffe et flygel. Valget faldt på et Hornung & Møller til 900 kr., som man fik på afbetaling. Da flyglet i flere år led under meget skiftende temperaturer i de lokaler, hvor det var anbragt, valgte bestyrelsen at deponere instrumentet hos et bestyrelsesmedlem, der til gengæld for den daglige brugsret, skulle betale forsikring, transport og stemning, når det skulle bruges til en koncert.

Under Første Verdenskrig besluttede man på grund af den alvorlige verdenssituation at indstille al balvirksomhed, også nytårsballet, der havde været årets store begivenhed. Det skulle vise sig at være en uheldig beslutning for medlemstallet raslede ned, da der i 1915 dannedes en konkurrerende forening: Koncertforeningen, der var mindre fintfølende når det gjaldt festivitas. Man måtte derfor genoptage traditionen med koncert med efterfølgende bal og det hjalp, for i 1928 blev medlemstallet opgivet til 850. Konkurrenten måtte opløse foreningen i 1935 på grund af vigende medlemstal.
Esbjerg Musik-og Sangforening var igen ene på valen. Men det var blevet vanskeligere og under Anden Verdenskrig gjorde luftalarm, spærretid og tyskernes okkupering af flere af byens forsamlingslokaler det vanskeligt at gennemføre koncerter. Foreningen blev derfor sat på vågeblus.

Efter krigen genoptog man koncertvirksomheden med fire årlige koncerter nu uden bal bagefter. Men det blev efterhånden svært at konkurrere med radio og det nye medium TV, så i november 1953 afholdtes den sidste koncert, og foreningen blev opløst.
Der skulle nu gå ti år før det igen var muligt at høre kammermusik i Esbjerg.